Vi modtager meget gerne brugte celloer. Arabisk musik har en stor tradition indenfor strengeinstrumenter og især indenfor det sidste århundrede er celloen blevet en integreret del af strygerensemblerne. Derfor er der er også et stort behov for netop celloer til Music Funds projekter.
Kriterier for indlevering:
Som med de brugte violiner og andre strygeinstrumenter, er det vigtigt at halsen på de brugte celloer ikke er knækket, da den ikke kan erstattes. Hvorvidt der er strenge monteret gør ikke det store. Ligeledes kan en ødelagt bro eller stemmeskrue udskiftes, så dette er ikke et krav. Udover selve celloen tager vi også meget gerne imod reservedele såsom f.eks. strenge eller stativer.
Celloen i mellemøsten
I vesten tænker vi ofte på celloen som et klassisk instrument der hører til i et symfoniorkester. Dette er helt naturligt set i lyset af instrumentets store klassiske tradition og høje anerkendelse. Således har komponister lige fra Bach til Mozart skrevet musik med netop dette instrument i tankerne. Mindre kendt er dog instrumentets oprindelse. For rent faktisk kan man spore celloens rødder tilbage til den byzantiske lyre såvel som den arabiske rabab fra det 9. og 10. århundrede.
Efter den første Cairo Congress of Arab Music i 1932 blev de vestlige instrumenter i stadig større grad inkorporeret i de arabiske strengeensembler på bekostning af de mere traditionelle instrumenter. Det eneste, der umiddelbart ligger til hinder for at bruge celloen i arabisk sammenhæng er stemningen. I vestlig tradition stemmes celloen CGDA, hvor den i arabiske sammenhæng skal stemmes CGDG. Det er dog kun en mindre ændring i klangfarven at dette medfører, såvel som at nogle ting kan forekomme mere naturligt at spille i den arabiske stemning. Som udgangspunkt kan vi altså bruge alle celloer, og de vil blive taget rigtig godt imod i den anden ende.
I de følgende videoer kan man henholdsvis se celloen i et traditionelt orkester samt i en mere moderne rolle: