Music Fund

Music Funds (MF) grundlæggende holdning er at “Musik er et instrument til udvikling”. Siden MF blev i grundlagt i 2004-2005 har den ikke blot udviklet partnerskaber med musikskoler i udviklingslandene og konfliktområder, men også forsynet unge musikere med materiel støtte i form af flere tusinde musikinstrumenter der er blevet indsamlet og sendt videre til Afrika og Mellemøsten.

Music Fund er specielt aktiv i Mellemøsten (Palæstina: Gaza, Ramallah og Nablus), Israel (Nazereth og Jerusalem), Mozambique (Maputo) og Den Demokratiske Republik Congo (Kinshasa). Herudover planlægger Music Fund i 2011 at udvide deres aktiviteter og skabe nye partnerskabsprojekter med musikskoler i Haiti (Port-au-Prince), Marokko (the Rif) og Sydafrika (Soweto).

Fra støtte til kapacitetsopbygning

Music Funds mål er at rykke væk fra støtte og i stedet fokusere på at skabe selvstændighed og udvikling gennem kapacitetsopbygning og velstand. Dette gøres ved, at MF ikke blot forsyner sine partnerskoler med instrumenter, men også fører deres ekspertise indenfor restaurering, justering og klargøring videre gennem træningsprogrammer og workshops på skolerne. Derfor prioriterer Music Fund specielt de projekter der styrker selvstændighed og uafhængighed hos dens partnere, bl.a. gennem: Træning af teknikere, skabe reparationsworkshops på musikskolerne, lave træningsprogrammer for lærere og elever på partnerskolerne i de mest basale reparations teknikker af musikinstrumenter. Ydermere, inviteres de mest talentfulde elever til Europa, hvor de på workshops og skoler bliver undervist i professionel reparations teknik. Efter at have gennemført træningsprogrammet bliver teknikerne ansat i reparationsworkshops på partnerskolerne. Indtil videre er der opført 4 reparationsworkshops på MFs partnerskoler i Ramallah, Nablus, Maputo og Kinshasa.

Music Fund er ansvarlig for opstarten af disse workshops og leverer de fornødne redskaber og reservedele til at reparere musikinstrumenterne. Workshopsene skaber ikke blot arbejdspladser for unge reparationsteknikere, men genererer også indkomst til skolerne idet musikere udenfor skolen kan få deres instrumenter repareret, mod betaling. Endvidere, giver dette mulighed for at partnerskolerne kan vedligeholde deres instrumenter uafhængigt af Music Fund og dermed gøre dem uafhængige af udefrakommen hjælp i sidste ende.

MF er klar over, at musik undervisning og samspil i sig selv ikke forhindrer konflikter eller skaber økonomisk udvikling, men ud fra Music Funds erfaring – i Congo, Mellemøsten og Mozambique- spiller musik en vigtig rolle i at opbygge et samfund, hvor fokus ligger på kultur i stedet for fattigdom og krig. I Congo, for eksempel, er musik en vigtig del af det congolesiske samfund. Musikken findes overalt i Kinshasa og benyttes til forskellige lejligheder, idet den både bruges til at lindre smerten forbundet med krig og begravelse og til festlige begivenheder såsom bryllupper og fødselsdage. Den opleves ofte som et afbræk fra hverdagen eftersom den kan aflede befolkningens tanker fra de problemer de slås med i dagligdagen, og samtidig give dem noget at samles om.

Har du spørgsmål eller en idé til, hvordan du kan hjælpe Music Fund med at gøre en forskel, så kontakt os endelig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>